Hop til hovedindhold

Musikunivers

Ung i Rudersdal tilbyder en vifte af musikaktiviteter, der spænder bredt. Der er hold eller tilbud til dig - uanset om du er en erfaren musikudøver, der ønsker at blive bedre eller er nybegynder og vil udforske musikkens mange muligheder.

Ung i Rudersdals musikunivers består overordnet af musikfællesskabet Rude Studios og fritidsundervisningshold og aktiviteter i Performancehuset.

Band
Musik

Rude Studios

Rude Studios er et musikfællesskab med øvelokaler og studier på henholdsvis Kulturcenter Mariehøj i Holte og Performancehuset på Kulturcenter Mantzius i Birkerød. Der bliver løbende afholdt kurser, undervisning og events, som du kan deltage i.

 

 

 

Hvad, hvor, hvem og hvordan?

  • På Kulturcenter Mariehøj ligger Studie 1, der både fungerer som indspilningsstudie, øvelokale og produktionslokale til elektronisk musik. 

    I Performancehuset på Kulturcenter Mantzius er der to fuldt udstyrede musikøvelokaler, et E-studie og en tilhørende sal med en lille scene til intimkoncerter.

  • Aldersgruppen 15-25 år har gratis adgang, hvis man bor eller går i skole i Rudersdal Kommune og kan få adgang ved at oprette sig på https://rudestudios.halbooking.dk

    Mod et depositum på 500 kr. får man udleveret en nøglechip. Betales via MobilePay.

    Efter tilmelding/booking vil man blive kontaktet af Ung i Rudersdal for rundvisning og udlevering af nøglechip.

     

    Borgere over 25 år har mulighed for at leje sig ind i lokalerne på timebasis mod en betaling på 100 kr. i timen. Booking foregår via https://rudestudios.halbooking.dk

     

    Spørgsmål kan rettes til Ung i Rudersdals musikkonsulent Mikkel Villingshøj på

     tlf. 72 68 59 16 eller mail til MIKVI@rudersdal.dk 

  • Der er adgang til lokalerne alle ugens dage mellem kl. 8 og kl. 23. Det er strengt forbudt at indtage alkohol, ryge og overnatte i lokalerne. Det er tilladt at bruge alt udstyr, der står i lokalerne, men brugerne skal udvise stor omhu ved brug af udstyret. Overtrædelse af reglerne for brugen af øvelokalerne vil medføre inddragelse af nøglechip og alarmkode.

     

DJ Salim
Musik

Fritidsundervisning

Ung i Rudersdal tilbyder en bred vifte af fritidsundervisning, herunder også i musik. Tilbuddene opdateres hvert halve år, og du kan finde de aktuelle musiktilbud her:

https://rudersdal.feliks.dk/ - under fanen "Musik og Performance".

Dansere til koncert
Musik

Filmmejeriet x Rude Studios

Samarbejdet mellem Filmmejeriet og Rudestudios har til formål at promovere ung kunst i Rudersdal Kommune. Lokale unge musikere kan gennem dette samarbejde få produceret musikvideoer, spille koncerter mm. med den hensigt at kunne fremme deres karriere. Produkt såvel som proces er i fokus og vil således være en stærk faktor i de unges kunstneriske udvikling. Resultatet vil være fem musikvideoer, fem livesessions og en koncert ved Lydfest 2023.

Samarbejdet er i øjeblikket et pilotprojekt med fem unge artister/bands.

Oplev de første produktioner herunder: